Træningsophold i Aalestrup
Mangler I stedet til jeres næste træningsophold og skal det være nemt, bekvemt og en god oplevelse?
Så er Aalestrup Idrætscenter det rette valg for jeres hold.
Idrætscenteret kan tilbyde 2 gode idrætshaller, en nyanlagt og velbelyst kunstgræsbane, 7 fodboldbaner, et friluftsbad (åbent fra juni til august) med opvarmet børnebassin, svømmebassin og udspringsbassin og et vandrehjem til overnattende gæster.
I samarbejde med jer, sammensætter vi det perfekte træningsophold for jeres hold, hvor vi tager os af det praktiske, så I kan holde fokus på træningen.
Vores 2 dages Træningsophold med ankomst fredag aften, med træning i hal, overnatning på vandrehjem og fuld forplejning koster 750kr. pr. pers.
Det er muligt at tilkøbe sandwich ved ankomst fredag aften til 50kr. pr. pers.
Kontakt os for booking eller spørgsmål til vores ekstra tilvalg
Tlf. 98641933 eller mail aaiccenterleder@gmail.com
Se mere herunder.
Faciliteter
- Vi har 10
værelser
med i alt 37 sengepladser
- Stort fællesrum, hvor I kan hygge, feste eller slappe af for jer selv
- Vi har 2
idrætshaller
med alt nødvendigt tilbehør
- Vi har 7 fodboldbaner lige uden for døren
- Vi har 1 kunstgræsbane
- Vi har stort
motionscenter
- Vi har friluftsbad om sommeren
- Åbent cafeteria med stort udvalg
Servicepakke
• Hjælp til at finde modstandere
• Hjælp til at planlægge træningsopholdet
• Hjælp til at bestille dommere
• Adgang til motionscenter
• Adgang til Friluftsbad
• Mødelokaler
• Adgang til hyggerum med storskærm
• Køleskab med drikkevarer
• Leje af sengelinned til 99kr. pr. pers.
Kombination med fritid
Der er mulighed for at kombinere med andre aktiviteter, såsom bordtennis, basketball, billard og løberuter i
Aalestrup´s smukke natur.
Aalestrup har også en lille handelsgade med diverse butikker og spisesteder.
Der 2 dagligvare butikker i byen.

